A-huset
Beboerhuset (A-huset) ligger i Amagerfælledvej 73.
Hvis du skal holde fødselsdag, barnedåb eller andet, så har du mulighed for at leje beboerhuset (a-huset) i Hørgården. Beboerhuset indeholder festsal og et stort køkken. I løbet af ugen er der forskellige aktiviteter og tilbud til beboerne i huset.
Du lejer beboerhuset ved at henvende dig på Ejendomskontoret.
Vilkår for leje af A-huset
Festlokalet: Benyttes af max. 90 personer.
- A-Huset kan kun lejes af myndige beboere, der har gyldig lejekontrakt i Hørgården 1 + 2.
- A-huset må ikke bruges til arrangement af kommerciel karakter, men må alene bruges til private familiefester.
- Ved udlejning af A-huset i weekender til andre formål end private fester, skal der indhentes skriftlig tilladelse fra Afdelingsbestyrelsen. Ved booking af lokalet skal tilladelsen fremvises til Ejendomskontoret.
Booking: Lokalet kan bookes indtil 2 år før, det skal bruges.
Inventar: Til festsalen er der komplet service til 90 personer, herunder stole samt borde. Lejer skal dog gøre opmærksom på til A-husets personale 1 uge inden festen, hvis der skal bruges service til mere end 50 personer. Lejer er indforstået med at tjekke, om alt er i orden ved lejes påbegyndelse og afslutning.
Markisen: Den må ikke rulles ud/ind, når det er sne- og frostvejr – se skiltet i festsalen.
Nøgler: Udlevering af nøgler foregår på fredagen for udlejningsdato fra ejendomskontoret - mellem kl. 08.00 og kl. 09.00.
Nøgler og alarm-kode kan først udleveres mod
- fremvisning af kvitteringer for indbetaling af depositum og leje
Nøgler skal tilbageleveres efter lejens ophør senest søndag kl. 16.00 sammen med eventuel mangelliste i postkassen ved ejendomskontoret.
Der gøres opmærksomt på, at A-huset først må tages i brug på udlejningsdatoen fra kl. 12.00.
Rengøring: Følgende skal være i orden, inden lokalet forlades:
- Der skal være vasket op, herunder alt service, alle gryder, pander, fade, skåle m.v.
- Komfur, ovne, køle/fryseskab og opvaskemaskine skal være rengjort og tømt.
- Alle borde skal vaskes og stolene sættes op på bordet – se skilt på væggen.
- Alle klinkegulve skal fejes og vaskes. Gulvet i festsalen skal kun fejes.
- Toiletter og håndvaske skal være rengjorte samt gulvet vasket.
Musik: Musikanlægget må naturligvis bruges, men det er ikke tilladt at ændre bestående installationer. Der kan spilles musik uden at genere naboerne, når blot døre og vinduer er lukket. Ved åbne døre og vinduer, vis hensyn.
Wifi: AFV732300
Øvrige vilkår:
Lejer forpligtiger sig til at overholde alle anvisninger om brug af lokalerne – se skiltning i huset - og tilhørende musikanlæg, og lejer er samtidig ansvarlig for, at gæster og andre deltagere også overholder disse vilkår herunder bl.a., at rygning er forbudt i caféområdet samt ophold udenfor huset kun er tilladt på arealet, der vender ud mod Amagerfælledvej.
Der henvises i øvrigt til opslag i A-huset ”Regler for brug af salen”.